Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev
 
Brudt
Forfatter: Karin Slaughter
Oversættelse: Henrik Enemark Sørensen
433 sider
Forlag: Hr. Ferdinand
Udg.: 24.03.2011
4 glober
 
Forlaget Hr. Ferdinand har tidligere udgivet to krimier med retsmedicineren Sara Linton og to med kriminalkommisær Will Trent. Brudt er den anden krimi på dansk, hvor de to opttræder sammen.
Trent og Linton er et spændende bekendtskab. De har begge en evne til at pisse deres omgivelser af. De er begge to uortodokse og specielle. Trent har oven i købet det skjulte handicap, at han praktisk taget ikke er i stand til at læse et ord; noget han er en mester i at skjule for andre.
Historien starter, da liget af en kvinde dukker op i Sara Lintons hjemby. Det er tilsyneladende selvmord, men da hun netop er på julebesøg hjemme, bliver Sara tilkaldt og kan hurtigt konstatere, at der er tale om et koldblodigt mord. Byen sinke bliver anholdt for mordet, men findes næste dag død i sin celle. Det lokale politi er yderst tilfredse med den nemme løsning, men Sara er ikke tilfreds, og hun får tilkaldt statspolitiet i skikkelse af Will Trent for at opklare, hvad der i virkeligheden er sket. Det er bestemt ikke populært, og de to må kæmpe en sej kamp for at nå til bundt i mysteriet, der selvfølgelig viser sig at være noget mere indviklet og speget, end først antaget.
Karin Slaughter får fyldt romanen med interessante personer. De er meget menneskelige, sammensatte og fyldt med fejl og mangler som i virkeligheden. Folk er grådige og onde eller bare fanget i et net af uheldige omstændigheder, hvor de føler at være tvunget til at handle, som de gør. Kærlighed, had og grådighed driver den menneskelige komedie hos Slaughter, og den treenighed kan som bekendt kombineres på utallige måder. Samtidig får hun skruet et godt plot sammen både med et lokalt og et bredere perspektiv. Det er uhyggeligt, underholdende og nervepirrende, som en god gedigen krimi skal være.
Jan Vandall
Webbureauet Krogstrup & Hede