Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev
 
Blod vil have blod
Forfattere: Benni Bødker og Karen Vad Bruun
357 sider
Forlag: Modtryk
Udg.: 10.03.2011
3 glober
 
Blod vil have bloder spændingsromandebut for det nye forfatterpar Bødker og Bruun. Parret har valgt at kaste sig over den populære tv-genre med geniale antropologer og knoglespecialister med solide amerikanske universiteter på cv'et. Knogleeksperten Linnea Kirkegaard træder skråsikkert ind på scenen, selvom hun i høj grad virker som en Dr. Temperance Brennan-klon i en mere afdæmpet dansk stil.
Linnea bliver tilkaldt til et ligfund i nærheden af Lammefjorden. Efter en ansigtsrekonstruktion, som forbløffer de landlige mordundersøgere, indentificeres den døde som irakisk tolk med asyl i Danmark.
Efterhånden trækkes tråde til den dybt illegale og meget omfangsrige internationale handel med stjålne arkæologiske skatte fra plyndringen af de irakiske museer efter den villige koalitations invasion af landet.
En international superskurk og en forhenværende sniper fra US Marines, nu privat lejemorder i elitedivisionen, bliver der også plads til, når forbryderkongen skal slette alle sine spor.
Blod vil have blod ligger absolut i den mere fredelige del af spændingsgenren. Der er masser af Bones/CSI-lignende oplysninger om retsmedicinske undersøgelser. Linnea forsøger altid at tænke rationelt og sagligt, og hun vil gerne sætte de for langsomt opfattende betjente - der helst vil afskrive sagen som selvmord på trods af Linneas påvisning af den døde var udsat for voldsom tortur kort før døden og have et kuglehul i kraniet - på plads ved selv at opklare sagen. Historien triller stille og roligt afsted mod et forventeligt mindre klimaks.
Selvom det er en velskrevet historie, der let glider ned, har den et problem med en spændingskurve, som minder lidt for meget om højdekurven til et lollandsk landevejsløb. Romanen skifter hele vejen igennem sit perspektiv, så vi skiftevis følger Linnea og de forskellige kriminelle involverede på så tæt hold, at der ikke er plads til nogen uventede drejninger eller bare små overraskelser undervejs. Rutekortet er tegnet fra begyndelsen af, og det afviges der ikke fra. Der er forskellige sociale perspektiver som den manglende hjælp efter hjemkomsten til vores udsendte krigszone-soldater. Jeg håber, at toeren får sat en god gang strøm til spændingskurven.
Jan Vandall
Webbureauet Krogstrup & Hede