I lighed med Ira Levins roman Drengene fra Brasilien fra 1976 er dette en krimi om, hvordan verden kunne se ud, hvis Hitler havde haft en søn.

Hvis man dyrker spænding, intriger og historiske forviklinger, så er der gode muligheder for, at man kan nyde denne roman. Især hvis man i øvrigt ikke lader sig forstyrre alt for meget af, at nogle af karaktererne er tegnet med karikaturtegnerens forenklende streg, eller af Mossad agenter der opfører sig som James Bond skurke, eller af det faktum at sproget med mellemrum forsyner sig i afdelingen for floskler (eksempel: Tysk grundighed).

Hovedpersonen er Michael, der sammen med sine søstre pludselig ser sig som arving til en formue, placeret bag mystiske koder i en schweizisk bank. For en falleret antikvarboghandler med hang til dyr rødvin er det fantastisk at arve noget der ligner en milliard, men for Michael er det også interessant at finde ud af, hvorfra hans afdøde far havde de mange penge. Netop denne for hovedpersoner i spændingsromaner så kendetegnende og katastrofale nysgerrighed sender Michael tilbage til hændelser foregået under 2. verdenskrig og ud på en længere rejse, hvorunder han blandt andre møder en smuk bankassistent og to brutale Mossad agenter, der tilkendegiver at Michaels nysgerrighed er et langt større risikomoment for ham end den voldsomme rigdom. Men alle forhindringer overvindes, og Michael får chancen for at nyde formuen i godt selskab og med udsigt til en lys fremtid. Her kunne romanen sådan set fint slutte. Men 40 sider før slutningen tager begivenhederne en let uventet drejning og romanen ender chokerende blodigt.

Birte Strandby