Den fjerde krimi i rækken med retsmediciner David Hunter. En anderledes spændingsroman grundet brug af jeg-fortæller og fordi der går mere end otte år fra mordene til den endelige opklaring.

Romanen begynder ved en ung kvindes grav. Hendes lig har været udsat for omfattende vold, men morderen er fanget. Han har i alt dræbt fire unge kvinder, og nu vil han fortælle politiet, hvor de tre ligger begravet. Hele politistyrken incl. David, retsarkæologen Wainwright og noget så interessant som en BIA (Behavioural Investigal Advisor), der kan rådgive om lovovertræderes personlighedstræk og motiver – her kaldet Sophie – befinder sig på heden sammen med Monk, morderen, der ikke blot er forbundet med alle fire mord, men også ligner The Incredible Hulk. Monk virker ikke særlig sikker i sin vejvisning, og konflikter internt i politiet samt retsarkæologens uprofessionelle optræden gør, at der ikke bliver fundet nogen lig den dag.

Dernæst lukkes sagen, David mister overraskende sin familie, og så sker der et underligt spring i fortællingen, hvorpå Monk stikker af fra fængslet. David bliver kontaktet af Sophie, og den vilde jagt begynder igen. Det er ikke helt entydigt hvem der jager hvem, men retfærdigheden sker fyldest. Slutningen rummer nogle overraskelser, og det viser sig paradoksalt, at hvis bare politiet holder sig inden for lovens rammer, behøver vi andre ikke at frygte noget.

Det store tidsspring virker forvirrende, men der er flere informerende samtaler blandt andet mellem retsmedicinere om dekompositionen i moser og referencer til Tollund-manden. Generelt er handlingen fremadskridende og nærmer sig gyset i flere omgange, mens der går amerikansk krimi noir i slutningen.

Birte Strandby