Get the Flash Player to see this rotator.
|
|
Det som skal sones
Forfatter: Olle Lönnaeus
Oversætteæse: Søren Vinterberg
355 sider
Forlag: Cicero
Udg.:22.02.2011
5 glober
Olle Lönnaeus har fået Det Svenske Krimiakademis debutantpris for sin uhyggelige og spændende debutkrimi Det som skal sones. Romanen foregår i en mindre landsby, Tomelilla, i Skåne.
Hovedpersonen er journalisten Konrad. Konrads mor var en polak, Agnes, med et temmeligt promiskiøst rygte, og ingen havde nogen ide om, hvem der var faderen. Da Konrad er seks år forsvinder moren pludselig sporløst, og den lille knæg bliver sat i pleje hos et dybt religiøst ældre ægtepar fra landsbyen. Det lille landsbysamfund er stærkt præget af kristen fundamentalisme, udpræget fremmedhad og alskens fordomme. Den lille Konrad får en kold, kærligheds- og venneløs opvækst, og adoptivparrets teenagersøn, Klas, bærer på et inderligt had til drengen, der er 'trængt' ind i hans hjem. I Tomelilla er halvsvenskeren Konrad kun ham polakungen, der helst bare skal have en gang høvl.
Som 17-årig vender Konrad ryggen til det fremmedfjendske minisamfund og i de næste 30 år sætter han ikke en fod i landsbyen. Hans liv bliver til en konstant flugt fra alting, som det citeres fra Springsteen: '... tramps like us, baby, we're are born to run'. Men så bliver de alderstegne adoptivforældrene myrdet, nærmest likvideret med nakkeskud, og Konrad besluttet at tage tilbage til Tomelilla.
Det viser sig at plejeforældrene har en gammel lottogevinst på en halv snes millioner stående i banken, og med det økonomiske motiv kommer Konrad selvfølgelig i politiets søgelys som morder, men sagen er naturligvis meget mere indviklet end som så.
Mens Konrad søger efter sin mistede fortid og forsøger både at opklare mordene og finde ud af , hvad der i virkeligheden skete med hans forsvundne mor, stiger spændingen. Fremmedhadet og frustrationerne i det hensygnende landsbysamfund er ikke blevet mindre, og Lönnaeus tegner et ætsende portræt af et fordomsfuldt og tilbagestående svensk udkantssamfund, hvor der bestemt ikke er den mindste luft under vingerne og den sorteste fascisme trives i bedste velgående.
Flere mord kommer til, og langsomt nærmer Konrad sig en opklaring af de mystiske og tilsyneladende meningsløse mord, indtil den rystende sandhed kommer for en dag.
Det som skal sones er en særdeles fremragende spændingsroman, der med en intense syreætsende skarphed klæder et racistisk udkantssverige ganske nøgent, et sted man skal hedde Johnny H. eller Pia K. for at føle sig hjemme. Tomelilla er et sted, hvor man ikke kun gør børn fortræd. Akademiets pris er fuld fortjent.
Jan Vandall
|