|
|
Blodsbeslægtet
Forfatter: Mark Billingham
Oversættelse: Allan Hilton Andersen
379 sider
Forlag: Modtryk
Udg.: 24.02.2011
4 glober
Blodsbeslægtet er Mark Billinghams ottende krimi i serien med kriminalkommisær Tom Thorne. Som sædvanlig har Billingham skruet et godt og makabert plot sammen.
En kvinde findes myrdet. I hendes hånd er anbragt et lille stykke af et røngtenbillede. Snart opdager Thorne, at den myrdede kvindens mor var et af massemorderen, Raymond Garvers, syv ofre. Det viser sig, at der har været tidligere ofre med et stykke røntgenbillede i hånden - og flere følger efter. Snart m står det helt klart for Thorne og kollegerne, at en ny massemorder er i gang med at udrydde børnene af Garveys ofre. Men Garvey er død i fængslet, og der er ingen spor efter den nye morder. Morderen er både snedig og nådesløs. Han efterlader kun de spor til politiet, som han selv vil, mens han trækker politiet rundt ved næsen efter sin store masterplan, og med foruroligende hastighed får morderen
dødstallet til at stige konstant.
Samtidig med at Thorne arbejder hårdt for at finde morderens identitet, må han kæmpe med personlige problemer. Hans kæreste aborterer og deres forhold kommer ind i en alvorlig krise, ikke mindst fordi Thorne har svært ved at sætte ord på sine følelser.
Billingham skriver med et flydende sprog, som man glider igennem. Det er en uhyggelig fortælling, men det meste af plottet afsløres temmelig tidligt. selvom der er nogle lidt blodige twists mod slutningen, rummer historien ikke de store overraskelser. Spændingskurven er ikke vildt ophidsende. Blodsbeslægtet er en professionelt velskrevet krimi, med mange ulykkelige og uskyldige ofre for den begavede og psykopatiske morder. En sort roman om livets ondskab og ond skæbne. Og Billingham-fans kan naturligvis glæde sig over endnu et gensyn med Tom Thorne, en personlighed med mange torne.
Jan Vandall
|
