Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev
 
Når havet gråner
Forfatter: Keld Sørensen Woldenhof
250 sider
Forlag: EC Edition
Udg.: 10.02.2011 
4 glober
 
Når havet gråner er Keld Sørensen Woldenhofs krimidebut, og han præsenterer sig som en fremragende thrillerforfatter.
Ideen med lig på kors er bestemt ikke ny, men her får den tilført spændende nye vinkler. Det begynder med en ung cyklist, der opdager et lig på et kors foran en kirke i Århus. Mens han forsøger at ringe til politiet, bliver han selv slået ihjel.
Derefter introduceres vi for Rasmus Thygesen, chef for kriminalpolitiet i Århus, der nu får en rigtig varm kartoffel i hånden. Om morgenen finder man tre korsfæstede lig foran tre forskellige kirker i Århus, og samtidig er tre mennesker sporløst forsvundne fra byen. Det viser sig hurtigt, at de tre forsvundne ikke er de tre døde - og der er absolut ingen spor at gå efter. Men sagen får hurtigt internationale perspektiver. De tre forsvundne danskere dukker op på kors i Amsterdam. Ingen har nogen ide om hvorfor nogen har myrdet på så bestialsk facon. Alle de døde har fået afsavet en legemsdel. Nogen vil fortælle verden noget, men ingen har nogen idé om, hvad det skulle være. Flere lig dukker op, men der er stadig ikke nogen afgørende spor efter morderne.
Historien udvikler sig en almindelig politithriller. Vi nøje følger Thygesen liv og arbejde som historiens helt, samtidig med vi følger morderens blodige aktiviteter. Morderen er en total vanvittig voldspsykopat og voldtægtsforbryder på mordturné. Han er ganske vist tvunget til sine ugerninger af en mystisk bagmand, men når man alligevel skal være massemorder, kan man vel lige så godt nyde det med lidt nekrofili som ekstrabonus. En total led type.
Samtidig støder vi på samvittighedsløse miljøfanatikere så farligt eksplosive som højresnoede amerikanske abortmodstandere af den mere fundamentalistisk kristne slags.
Hen mod slutningen får thrilleren i midlertid foretaget en flot og elegant vending i luften og leverer en solid overraskelse i bloddryppende gaveinpakning, der hæver den godt ud over den sædvanlige politithriller. God underholdning.
Lad os endelig få en mere, Woldenhof.
Jan Vandall/bogvægten.dk
 
Webbureauet Krogstrup & Hede