Kungsholmsmordene

 

 

Lars Bill Lundholm

Oversat af Bjarne Nielsen

347 sider, 299 kr.

Modtryk

 

 

En ung kvinde myrdes - en kvinde med alle talenterne på sin side og ingen fjender. Det er ikke ligefrem en oplagt sag. Alle har alibier, og det næste mordoffer er en af de mistænkte. Kriminalkommissær Hake klør på, selvom han - som utallige kolleger - har masser af andre ting at slås med. For eksempel er hans nye kollega  rigeligt selvstyrende og har tilsyneladende ikke forstået det med hierarki og kommandovej. Samtidigt er hun meget tiltrækkende, og Hakes ægteskab kører rigtigt dårligt. Som hos sine litterære fæller - Holmes, Poirot, Marple - fylder opklaringsarbejdet næsten hele hverdagen, og man forstår pludseligt hvorfor tidligere tiders detektiver var ugifte, mens de nulevende med deres problematiske forhold på hjemmebanen stort set uafbrudt balancerer på kanten til skilsmisse.

 

Som i flere nutidige danske krimier følger vi politiarbejdet nøje. Det giver en følelse af tæt kontakt til hovedpersonen, som bliver både nærværende og sympatisk. Desværre bliver det måske en anelse kedeligt i perioder. Grundigt politiarbejde er naturligvis prisværdigt, men bidrager ikke nødvendigvis til underholdningsværdien.

 

Selve romanen er en 'gammeldags' hyggekrimi, fra før trafficking, organrøveri og racismevold kom på dagsordenen. Mordene er brutale men ikke splattede, og udført at en morder med et motiv, der ikke kun handler om penge. Det er efterhånden en sjældenhed, og romanen kan opfattes som et kært gensyn med den kendte, typiske krimi. Det betyder så også, at der trods masser af nuancer og et broget persongalleri ikke er nogen nyskabelser. Til gengæld slipper vi for den kunstige, påklistrede realisme, der af og til er forbundet med netop trafficking og organrøveri.

 

Birte Strandby