Get the Flash Player to see this rotator.
|
|
Manden der ikke var morder
Michael Hjort & Hans Rosenfeldt
Oversættelse: Ellen Boen
442 sider
Forlag: Hr. Ferdinand
Udg.: 03.10 2010
De to svenskere, Michael Hjort og Hans Rosenfeldt, skriver ellers mest tv- og filmmanuskripter, men nu har de slået sig sammen om at skrive spændingsbøger. Manden der ikke var morder er det første bind i deres ny krimiserie. Hovedpersonerne er kriminalpsykologen Sebastian Bergman og en tremandsgruppe fra det svenske politis rejsehold bestående af lederen Torkel Höglund og hans to unge medarbejdere Vanja Lithner og Billy Rosén. Sebastian Bergman har været en af Sveriges førende eksperteri profilering af gerningsmænd. Han er kendt for at være provokerende overlegen, baskende intelligent, superegoist og totalt uudholdelig både som kollega og i det hele taget. Sebastian har trukket sig tilbage efter han mistede sin hustru og datter til tsunamien, en rystende episode der stadig forfølger ham døgnert rundt. Han har mistet interressen for arbejdet og trøster sig med konstant at kaste sig ud i erobringen af stadig nye kvinder og ellers flygte fra livet.
I Västerås forsvinder den 16-årige Roger. Nogle dage senere bliver hans blodige lig fundet i et mosehul. Ikke alene er Roger blevet brutalt myrdet, men gerningsmanden har også hakket hjertet ud af hans bryst. Det lokale politi rekvirerer rejseholdet til at hjælpe med opklaringen.
Tilfældigvis befinder Sebastian sig samtidigt i Västerås fordi hans mor er lige død, og han skal sælge hendes hus som han har arvet. Et af Sebastians hang-ups er at han på det nærmeste hadede sine forældre og ikke havde set nogen af dem i 30 år.
Torkel får Sebastian indblandet i sagen, dels for at hjælpe ham og dels fordi Sebastian før i tiden var ekstremt dygtig til at finde gerningsmænd. Det bliver en meget vanskelig opklaring. Selvom der undervejs kommer nye mord til, er det trods for kriminalfolkenes store anstrengelser ikke til at få indkredset morderen, og samarbejdet mellem den utålelige psykolog og betjentene knirker gevaldigt i revnerne.
Sebastian Bergman er et spændende bekendtskab, en psykolog der ligefrem strutter af uløste psykologiske konflikter. Politifolkene i Västerås tænker mere på deres karrierer end på at udføre ordentligt politiarbejde og er sædvanligvis enten for langsomme eller for hurtige i deres aktioner, mens rejseholdstrioen møjsommeligt udfører det kedelige fodarbejde.
Manden der ikke var morder er af sædvanlig god svensk kvalitet. Vi kommer ganske tæt ind på hovedpersonerne og deres politiarbejde mens de langsomt søger at indkredse morderen. Der er masser af psykologisk spænding medens forfatterne driver læseren omkring i ringen. Der er forskellige udmærkede knæk og swing på historien og det lykkes dem ganske godt at gemme morderen undervejs.
Bogen er rigtig udmærket underholdning og til sidst er der et par elegante snoninger, der lover godt og lægger op til en interessant udvikling af kvartettens indbyrdes forhold i de næste bind.
Jan Vandall |