En (næsten uafhængig) fortsættelse af Kejserens port også med osteolog Kit Henson, Knoglehviskeren, som hovedperson.

For Kit og kæresten Rufus går livet på bedste beskub. Kit er dømt sindssyg af omgivelserne, ingen tror hendes forklaring om, hvad der skete på slottet i junglen, men hun og Rufus får alligevel tilbud om at komme til Ecuador for at tidsbestemme liget af en ung kvinde – muligvis La Clandestina – en inkaprinsesse, lillesøster til Atahualpa, den konge, som spanierne garrotterede i 1532. Identifikationen er vigtig, fordi den ecuadorianske regering har brug for kultur til at understøtte et skrøbeligt image, men der er mange, der har interesse i den gamle prinsesse, ikke mindst Kits dødsfjende fra den første roman: Den hvide rotte eller monsieur Leblanc, som han også kalder sig. Han har sin helt egen dagsorden såvel som økonomien og den totale mangel på skrupler det kræver at gennemføre den.

Romanen begynder og slutter flerstemmigt, men efterhånden forbindes menneskene bag stemmerne, og det er betagende, hvordan man overbevisende flytter sig fra Kits emotionelle kaos og et heftigt møde med den ægtefælle, der smuldrer væk i Vietnam til hverdagen og de ambitionsbaserede kampe på et museum i Ecuador.

Kit ligner med sit undertrykte og mishandlede følelsesliv en hårdkogt detektiv fra en amerikansk noir film, og monsieur Leblanc har mest lighed med en bedre James Bond skurk og gør sig lignende bestræbelser med ca. samme motiver. Ingen personer er bare almindelige.

Birte Strandby