Liv og legeme

Forfatter: Elsebeth Egholm

Så er Dicte Svendsen på banen igen. Og det indledende mord (der er naturligvis flere) er forbløffende makabert - i stil med eksempelvis Jean-Christophe Grangés. ''Ulvenes Rige'' - af den type, hvor gerningsmanden ligefrem har arbejdet hårdt for at skamfere liget efter mordet. Er det en seriemorder, måske noget rituelt - eller? Og hvordan hænger det sammen med hooligans, nynazister og sadomasochisme?

Seriøse Wagner går i krig og Dicte dyrker igen sit særlige talent for at falde over tilfældigheder, der udvikler sig til spor. Og da hun jo hverken er Sherlock Holmes eller Miss Marple, men derimod århusiansk journalist med et næsten normalt familieliv må hun samtidigt slås med den almindelige hverdag, der også byder på ualmindelige og chokerende omvæltninger.

Med forfatterens vanlige sans for aktualitet er et af romanens emner organdonation, og et af bogens store spørgsmål om der er lige så mange penge i at handle med organer som i salg af prostituerede. Som det diskret påpeges, så kræver begge dele et marked, men derfor kan mellemhandlerne jo godt være nogle rå fætre, der burde spærres inde.

Egholm bliver lidt bedre hver gang, Dicte er nærværende og let at følge, samtidigt med at plottet er fængende nok til, at de knap 400 sider med en vis nydelse kan tilbagelægges i ganske få tag. Som sædvanligt har personerne også masser af politiske og samfundsrelevante udluftninger, der tilsammen giver et billede af landet og byen af idag. Hvis man ikke er til krimier, kan romanen fint læses som et sociologisk nutidsbillede af Århus.

Og med Egholm er det som med Agathe Christie: Man kan blive en smule afhængig.

Birte Strandby