Bogvægten - Journal 64

Jussi Adler Olsen har en fantastisk fornøjelig skæv vinkel på personerne i sine politiromaner om Afdeling Q der fra kælderen i Københavns Politigård arbejder med at efterforske gamle mordsager. Journal 64 er nummer fire i rækken om den særprægede håndfuld politifolk og deres gamle sager som sædvanligvis har det med at udvikle sig totalt livsfarligt.

Denne gang kommer den noget mavesure Karl Mørck, der helst vil slippe for at lave noget, og hans to mere opvakte assistenter Assad og Rosa i karambolage med et helt politisk parti med specielle meninger om abort og mørkhudede mennesker og uhyggelige lig i lasten så som en hård kerne af magtfulde samfundsstøtter der systematisk foretager ulovlige aborter og sterilisationer uden patienternes samtykke vidende for ikke at tale om afpresninger og mord.

Handlingen i Journal 64 foregår i to spor. Vi følger en gammel mangemillionøses liv i tilbageblik, og Nete Hermansen har haft en umådelig rædselsfuld barndom og ungdom. Fra barnsben stemplet som mindrebegavet og sexuelt løs på tråden, men hue er bare naiv og uvidende på grund af sin sociale position. Hun blive udsat for en stadig stigende spiral af forskellige overgreb og ender til sidst på den berygtede pigekoloni på Sprogø, hvor hun bliver mishandlet for til slut at blive tvangssteriliseret.

Den sande historie om de mange tvangssteriliserede piger fra Sprogø er et usædvanligt ubehageligt og sort kapitel om overgreb i det moderne danske hospitalsvæsen og retssamfund som først standsede i begyndelsen af 1960'erne.

I et fikst sammenskruet plot får Adler Olsen denne sorte historie viklet ind i et nutidigt drama med et indvandrerfjendsk politisk parti og stifternes kriminelle virke. Politifolkene søger at løse et mysterium og en håndfuld mennesker som forsvandt på næsten samme tid for 23 år siden. Læseren ved godt at det er Nete der er mester for de forsvundnes skæbner, men politiet kæder forsvindingerne sammen med lederen af det famøse parti Rene Linier.

I en underholdende dans bliver læseren ført gennem Mørck og hans usandsynlige duo, den effektive og ind i mellem multipersonelle Rosa der pløjer gennem bjerge af materiale og med usvigelig sikkerhed slår ned på sammemhænge og motiver, og den mystiske og temmelig geniale problemknuser Assad med de effektive forbindelser til udenlandske efterretningstjenester.

Adler Olsen fortæller sin historie ubesværet og engageret og hans personer fremstår tydelige og plastiske. Det er forførende god underholdning iblandet masser af social indignation med nærgående samfundsbetragtninger og knusende magtmisbrug. Selvom man egentlig hurtigt får det meste at vide om skurkene og forbrydelserne, bibeholdes den basale spænding hele vejen og krydres med mord og politifolk der havner i dødens forgård. Afdeling Q har en høj dødeligheds- og tilskadekomstkvotient, Karl og co. har det med havne langt ud og godt nede i klisterbøtten. Og der er da også gemt en flot overraskende krølle til sidst.

Jan Vandall