Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev

Morten Dürr

UFO-alarmen

Illustreret af Otto Dickmeiss

28 sider

Carlsen

Udgivet: 20.08.2010

 

Endnu en pædagogisk børnebog fra Morten Dürr, der blandt andet har skrevet Slip aldrig Samiras hånd om en dreng, hvis lillesøster er død, og Lines rekordbog om Line, hvis far er alkoholiker.

 

UFO-alarmen handler om Frederik, der har en alarm, der reagerer, når han skal på toilettet om natten.

Det er han pinligt berørt over, og han vil derfor ikke sove i børnehaven. Det kommer han til alligevel, og da de andre børn opdager alarmen fortæller han, at det er en ufo-alarm og ikke nok med det: Da tre andre drenge bliver vækket af alarmen midt om natten tager de sammen metroen ud til lufthavnen for der at betragte den ufo, som har udløst Frederiks alarm. Der bliver de opdaget af lufthavnsvagten, Frederiks far, og fragtet tilbage til børnehaven. Frederiks far forklarer de andre børn, hvad det er for en alarm, og det er mærkeligt nok ikke spor pinligt. Og senere kan den jo også bruges som snealarm.

 

Otto Dickmeiss der også har gjort i illustrativ dramatisering af De onde byer, Ritas venskab og mange andre børnebøger er god både til det syrede og det søde, og pædagogstereotypen Line er her lige på kornet.

 

Opbyggelig lille fortælling om accept af det anderledes og frygt for omgivelsernes dom. Sød med lidt spænding, men ikke mere.

 

At hele fortællingen så foregår i en børnehave med en så dårlig normering, at der kun er en enkelt voksen til at passe børnene, der så igen får mulighed for længere ekskursioner på egen hånd, er bekymrende, men næppe noget man kan lægge forfatteren til last.

 

Birte Strandby

Webbureauet Krogstrup & Hede