Merete Junker

Pigen med ballonen

Oversat af Poul Henrik Westh

332 sider

Sohn

Udgivet: Oktober 2010

 

Norsk krimidebut

 

En kvinde går aftentur med sin hund og falder ude i den lille skov. Hun ringer efter redning, men da ambulancefolkene dukker op, er hun blevet dræbt, kvalt i hundesnoren, og hunden er væk. Den indledning virker fint, og det er let at komme ind i romanen. Men så er det også sket med det let tilgængelige. Mennesker, miljøer og spor myldrer. Som læser sejler man lidt rundt med journalisten Mette som rorgænger, og hun er ikke helt stabil. Det vrimler med motiver: Det er en kostbar hund, den afdøde har muligvis sat sig på en lotterigevinst der skulle have været fælleseje i slankeklubben, hun er også medejer af en virksomhed der gør i skrotsvindel og opfattes i den forbindelse som en trussel af flere, og så er hun indblandet i menneskesmugling og har i øvrigt svigtet en kæreste, der var afhængig af hende.

 

Humoren kan man finde i eksempelvis slankeklubbens påfaldende forhold til ernæring. Skrivestilen er variabel fra det ikke helt fængende til det humoristiske og det let poetiske indslag:

 

Oceaner af tid, før skumringen kommer listende som en tyv og stjæler lyset fra otte til fire-menneskene.

 

Den endelige opklaring er længe undervejs, mængden af blindgyder utallige, og det er ikke umiddelbart indlysende, hvor vedkommende de forskellige birolleindehavere er for fortællingen. Her er både en hestepige og en egyptisk dreng, der virker svagt påklistrede. Morderen er en overraskelse – og den sidste scene vil gøre sig flot på film, selvom lignende er set før – til gengæld er motivet lidt tyndbenet, og som nævnt vejen til afsløringen let rodet.

 

Birte Strandby