Enestående, forrygende krimidebut

En ekstra korrekturlæsning kunne have elimineret de sproglige kejtetheder: ’...et par enkelte svenskere’ og andre småting såsom at benævne firewalls isenkram eller tillægge servere et ekstremt højt strømforbrug.

Men det glemmer man hurtigt, for tempo, informationsniveau, aktualitet og spændingsopbygning er ganske enestående, og den næste roman i trilogien kan imødeses med den allerstørste forventning.

Persongalleriet er rene stereotyper: Den lavkriminelle er en voldeligt udseende muskelmand med guldkæder, hans aristokratiske branchefælle kører i capuccinofarvet Aston Martin, der er Mensa-medlemmer i politiets tjeneste såvel som i de kriminelles, og mediernes bevågenhed repræsenteres blandt andre af en smuk journalist, der bytter sex for oplysninger.

Ellers kommer vi omkring et fint udsnit af dagens krisepunkter lige fra Jyllands-Postens pubertære ytringsfrihedsmanøvre over trafficking og gadekampe til effektiv udnyttelse af højrefløjens paranoide forhold til indvandring. Alt sammen understreget og fremhævet med mord, forgiftning af drikkevand og statsministerens bemærkning i tale til nationen (der trækker næsten lige så mange seere som Matador) om en mulig genindførelse af dødsstraffen.

Handlingen kort fortalt: Politiet finder efter et anonymt opkald et lig – eller faktisk en krop og et hoved svarende til to lig. Så dukker et burkafjendsk banner op på et bygningsstillads foran Ekstra Bladet, og et photshop-manipuleret billede af statsministeren i seksuel positur med en islamrepræsentant lander på alle landets redaktioner. De få spor peger mod nynazister, men heller ikke det giver nogen mening. Er det hele en plan for at vælte regeringen, er det en hævnaktion eller drejer det sig om at få en plads i historiebogen? Og hvad har Herlufsholm med det at gøre?