Get the Flash Player to see this rotator.
|
|
Alting har sin pris
Forfattere: Lotte og Søren Hammer
442 sider
Forlag: Gyldendal
30.09.2010
Så er søskendeparret Hammer på gaden med Alting har sin pris - deres efterfølger til debutsuccessen Svinehunde som introducerede krimilæserne for chefkriminalinspektør Konrad Simonsen.
I Svinehunde tog de fat på spørgsmålet om grænserne for selvtægt. I Alting har sin pris ses spørgsmålet fra en anden vinkel: Hvor langt kan/skal/må man gå for at sikre sig livsvigtige oplysninger fra en person, der stædigt nægter at afgive disse oplysninger?
Det hele begynder da en gruppe politikere på en helikoptertur over den grønlandske indlandsis opdager liget af en halvnøgen ung pige i sneen.
Konradsen må et smut til Grønland for at se på sagen. Selvom pigen har siddet nedfrossent i 25 år, viser sig hurtigt at at der er tale om en dansk sygeplejerske, og at forbryderen skal findes i Danmark. Efterhånden finder Konradsens team frem til at man har at gøre med en ægte seriemorder. Der viser sig at have været andre sager med dødsfald og forsvindinger som aldrig er blevet opklaret med unge piger der alle har samme udseende og samme alder.
Det varer ikke længe inden man får en mistænkt i kikkerten. Holdet er sikre i deres sag og man skrider til anholdelse. Men morderen har været smartere end politiet og han bliver løsladt af dommeren. Politiet søger nu efter nye måder at bevise morderens skyld og morderen søger at fortsætte med sine mord lige foran næsen på politiet.
Undervejs stikker et blodigt retssikkerhedsspøgelse sit væmmelige hoved frem og stiller spørgsmålet om det ene uskyldige menneskes rædselsvækkende død mod det andet og skyldige menneskes smerte. Er forbudet mod tortur endegyldigt? Er det ok at betale den demokratiske pris og bruge tortur for at redde nogen man holder af? Er det demokratisk når demografisk valgte ministre tillader tortur ved at vende det blinde øje til og i det skjulte lade embedsmændendene give besked til soldater og politifolk at det er helt i orden at tvinge oplysninger ud af en fange, når det er i den gode sags tjeneste og redder specifikke personer i specifikke situationer?
Problemet hamres ind i læseren, og søskendeparret Hammer synes i det mindste at være meget forstående for tanken om at hive oplysninger ud med alle midler. 'Retssamfundet er noget overvurderet lort', siger en af politifolkene i sin frustration. Hvad mon læseren vil mene, hvis hans kone eller barn f.eks. er blevet levende begravet og kidnapperen nægter at fortælle hvor de er begravet inden ilten slipper op?
Thrilleren stiller et godt og aktuelt spørgsmål, men den er ikke helt overbevisende i form og indhold. Politiet virker nogen gange meget mere resurcesvage end de (forhåbentlig) er i virkeligheden og deres omgang med den organiserede forbryderverden er en fascistisk politistat værdig. En middelmådig thriller der tyder på at der kan strammes godt op på det næste bind i serien.
Jan Vandall
|