Mons Kallentoft

Høstoffer

Oversat af Lilian Kingo

480 sider

Gyldendal

Udgivet: 28.09.2010

Direkte fortsættelse af Sommerdøden med kriminalkommissær Malin Fors som efterforsker. I Sommerdøden er Malins datter tæt på at blive morderens sidste offer, og det sætter dybe spor også i denne krimi, hvor Malin midt i mordgåden kæmper med at nærme sig datteren igen fuld af skyldfølelse og belastet af et stigende alkoholproblem.

Et malende, næsten poetisk sprog muliggør indlevelse i såvel ofre som efterforskere – og i morderen, selv om det først i slutningen står helt klart, hvem det er vi har fulgt de periodiske tilbageblik.

Som i Sommerdøden er Malin åben for både stemme og drømme fra det første offer, der hænger i en slags efterdød, indtil forbrydelsen er opklaret – jfr. ældre litteraturs forventninger om, at sjælen skal finde fred, før de levende får ro.

En mand bliver fundet ved et slot - i voldgraven, dræbt af adskillige knivstik. Han er rig og har netop erhvervet slottet og med det også en del modvilje fra den familie der har følt sig tvunget til at sælge, efter at godset i mange år har været i  slægtens eje. I øvrigt er han en hård negl især i forretninger og har efterladt sig sårede, hvor han kom frem. Derudover har han et manddrab på samvittigheden fra ungdommen. Det giver flere oplagte men alibidækkede muligheder. Det næste mord er på en af de hovedmistænkte og derfor mindre indlysende.

Romanen afsluttes i crescendo, men den helt store spænding udebliver, måske på grund af Malins kroniske tømmermænd, hendes kvindelige kollegas opgør med sexchikane og andre kollegers kampe på hjemmebanen. Forunderligt at de har tid til mordgåder.

Birte Strandby