Fred Vargas

Et uvist sted

Oversat af Jesper Tang

352 sider

Rosinante

Udgivet: 23.09.2010

 

Frankrigs krimidronning slår til igen og er forfriskende anderledes, især hvis man sædvanligvis læser engelske og nordiske krimier. Det der hos skandinaverne er blevet til socialrealisme-krimier er hos Vargas sprudlende utroværdig fiktion.

 

Det har fordele og ulemper. Persongalleriet er imponerende. Der er Adamsberg med sans for sammenhænge og total mangel på talent for at lære engelsk, og der er Danglard med den enestående hukommelse, der blandt andet lagrer bemandingen på samtlige franske politistationer – altid opdateret, og så er der en kvindelig ansat, der har et besynderligt Freud-inspireret forhold til mad, og en mandlig der er stærkt mistænkt for at være småt begavet. Samt naturligvis stationskatten, der tre gange om dagen bæres hen til madskålen og tilbage til den behageligt varme kopimaskine igen.

 

Ulempen er, at disse personligheder og deres samspil og sammenstød let tager billedet fra selve handlingen, og man skal holde tungen lige i munden for at få alle aspekter med. Eksempelvis når ofrets læge og Adamsberg samarbejder for at redde en kattekilling, eller når civile griber ind i redningsaktioner:

 

’Jeg ville skyde ham i benene’, lød madame Bourlants stemme forlegent. ’Gud hvor jeg skyder dårligt.’

 

Handlingen er i store træk som følger: Ved en kirkegård i London finder man ni par sko – med fødder i. I Frankrig opdager man de blodige rester af en næsten atomiseret ældre mand, en journalist. Først mistænkes gartneren, indtil dna på stedet afslører en anden mulighed. Adamsberg følger sporet, der fører ham til såvel på en rejse til Serbien, teorier om vampyrer, nye familiemedlemmer, overhængende livsfare og – naturligvis - overraskende afsløringer i slutningen.

 

Birte Strandby