Karin Fossum

Varsleren

Oversat af Poul Bratbjerg Hansen

256 sider

Gyldendal

Udgivet: 14.09.2010

 

En krimi uden hverken narko, skyderi, trafficking eller mord. Men med både splat, gys og en kriminalitet, der udfordrer vores samfundsorden som en miniudgave af 9/11. Noget af det mest uhyggelige der er set på bogmarkedet i år.

 

Et ungt forældrepar finder deres baby i en barnevogn indsølet i blod, en ældre kvinde ser sin dødsannonce i avisen, en syg mand får besøg af to bedemænd med kiste og rustvogn, en lille pige bliver overfaldet på vej hjem fra musikundervisning - og det bliver meget værre. Et lille samfund rystes i sin tryghed. Der er ingen fysisk vold af betydning, men den psykiske kan blive nok så omfattende, især hvis den bedrives af et snedigt menneske der virkelig har noget at hævne. Og som derved skaber mennesker, der kun kan tænke på hævn.

 

Sejer er politimanden, og den forbrydelse han søger at opklare hedder tyveri af trygheden. Måske opklarer han forbrydelsen, men andre ting er sat i gang, og det kan han ikke stoppe.

 

Det er en krimi, men den skiller sig ud fra mængden og er så meget mere uhyggelig end gennemsnittet og rigtig langt fra englændernes lykkelige krimi, der efter endt opklaring efterlader folk i omtrent samme sindstilstand, som læseren mødte dem på de første sider. Det her er nemlig også en opvisning i, hvor let det er at skubbe mennesker ud over kanten, få dem til at føle sig fortabte, forladte, fordømte, sårbare – og hævngerrige. Og hvis romanen rummer en læresætning udover den velunderbyggede tese om menneskelig skrøbelighed, så er det den, at moren altid er skyldig.

 

Birte Strandby