Julie Hastrup

Det blinde punkt

320 sider

Rosinante

Udgivet: 2.09.2010

 

Anden roman i trebinds-serien med Rebekka Holm, der er efterforsker i Københavns Politis drabssektion.

 

Som i den første roman indledes brutalt: Manden med havetraktoren studser over modstanden, da han skal slå græs på Kastellet, men først da han får blodpletter på skjorten, opdager han, at han har ramt et menneske – en kvinde der er blevet dræbt sammesteds nogle timer tidligere. Det bliver Rebekkas sag, så hun må neddrosle forventningerne til en romantisk weekend med vestjysk kæreste.

 

Rebekka angriber opgaven med vægt på motiverne hævn, jalousi, berigelse og ud fra tesen om, at de fleste mord begås af personer, der står ofret nær. Den afdøde kvinde var socialrådgiver, fraskilt, vellidt, men arbejdede på et kvindecenter og blev jævnligt truet af ægtefæller til logerende, ligesom jalousien huserer både hos kollegaer og eksmandens nye partner.

Samtidigt er der gang i en serievoldtægtsforbryder, der bevisligt også har haft sin gang i Stockholm, og svenske Niclas – arrogant og tiltrækkende - dukker op for at bistå med opklaringen af den sag.

 

Mordet og voldtægterne ser ud til at være forbundne, og en tredje usmagelig affære om angiveri dukker op i samme område. Men som den opdager hun er, stopper Rebekka ikke ved den første, mulige gerningsmand og anstrengelserne belønnes både arbejdsmæssigt og i privatsfæren.

 

Romanen følger de (uskrevne?) standardregler for krimibrygning, og bogen indeholder nogle charmerende men overfladiske personbeskrivelser. Research og opklaring går efter bogen, korte klip fra hævnerens dagbog (som det først er muligt at gennemskue sidst i bogen) og voldtægterne bryder med opklaringsarbejdet. Det giver en fin rytme, og bevarer læserens opmærksomhed under hele læsningen.

 

Birte Strandby