Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev
 
Jeg er ikke her
Forfattere: Christian Dorph og Simon Pasternak
456 sider
Forlag: Gyldendal
Udg.: 31.08.2010
 
 
Ja, så blev ventetiden belønnet med endnu et forrygende fascinerende og forbløffende friskt produkt fra den flyvende duo, Dorph og Pasternak. De to drenge får sgu da sparket røv i deres tredje fortælling med teamet Anita Jensen, Ole Larsen og Erik Rhode fra drabsafdelingeni København. Vi beinder os midt i de sorte firsere. Der er sort punk og sort revolution både i København og i det mellemste østen. Det sidste ti-år er blevet stadig mørkere. Håbløshed og den endelige løsning med Armageddon er fristende nær. Ungdommens råb om frihed og medansvar og idealer i chefstolene er blevet afløst af pragmatisme og springet ind i kontorerne hvor man kan øve indflydelse - eller bare skovle fremgangens flødeskum direkte ned i egohullet.
Både terrorister og menigmand havde fået øjnene op for at fortidens små borgerkrige og diskrete udryddelseskampagner kun er enkelte sensationer fra at være forsidestof i det nye globale mediebillede.
Den glemte palæstinensersag har fået nyt blod gennem den stadig mere effektive pressedækning i den 'frie' verden, flykapringer, den kvindelige flykaprer Lailah Khaled og aktionen ved olympiaden i München, har bragt sagen på den internationale dagsorden og der kæmper man for at fastholde den. Selv i København kommer der bombesprængninger og røverier for Palæstinsagen.
Hele denne dramatiske firserramme danner en farverig og spændende baggrund for jagten på den unge Rikke Bülows sadistiske morder.
Forfatterparret har været i fuldt vigør. De har gjort deres research grundigt  - udover hvad de selv kan huske - og de må siges af ramme firserånden ret så godt, med en verden på randen af apokalyptisk kaos, institutionerne grebet af indre nedbrud, og et diskret ønske om bare at kunne gøre tingene nogenlunde rigtige som værende billedet på den bedst opnåelige tilstand i en fortabt verden, hvor alle løsninger alligevel kun er halve.
Jan Vandall
 
Webbureauet Krogstrup & Hede