Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev

Matt Haig

Blodig arv
Oversat af Mich Vraa 

336 sider

Politikens Forlag

Udgivet: 23.08.2010
 
Ligesom engle og feer jævnligt tillægges nye egenskaber, så er vampyrer også væsener under udvikling. Det er stadigt blodsugere som først udlagt i Bram Stokers Dracula, men deres forhold til mennesker har ændret sig. I filmen I am a Legend går hovedpersonen hver nat gik ud og banker træpæle i vampyrhjerter, uden at de stakkels vampyrer forstår dette voldsomme had. I Dan Simmons roman Nattens børn er vampyrer mennesker, blot med en ganske særlig sygdom der kræver absurd mange blodtransfusioner.
 
Her er problematikken en anden: Vampyrægteparret Helen og Peter har valgt at leve som mennesker. Det er en kamp især for deres børn, der må leve med udslæt, kvalme, sololie faktor 60, søvnløse nætter, og da datteren Clara beslutter sig for at blive veganer, er det lige ved at koste hende livet, ligesom naboens hvidløgsdressing er ved at tage livet af hendes far. Familien eneste hjælp til det almindelige liv er Asketens Håndbog, der foreskriver hvordan man giver afkald på alt, hvad man begærer. Men da Clara pludselig får en uimodståelig trang til en klassekammerats blod, er hele facaden ved at ryge i vasken.
 
Og så udvikler det sig til en krimi – politiet i Manchester har en meget hemmelig afdeling der skal tackle vampyroverfald, og den lille familie trues på sin normalitet, men Helen får chancen for en fordelagtig byttehandel.
 
Vampyrerne bliver menneskelige, omend deres drab stadigt er blodige med periodisk optræk til splat. Humoren er god, selvom splat og humor sammen er forvirrende. Mere bjergtagende er deres kamp for det småborgerlige image men også lidt langtrukken på sine steder.
 

Birte Strandby

Webbureauet Krogstrup & Hede