Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev

Thomas Enger

Skindød

392 sider

Oversat af  Ilse M. Haugaard

Modtryk

Udgivet: 27.08.2010

 

Norsk krimidebut og bind et af en serie på seks bøger.

En ung kvindelig studerende findes myrdet, dræbt ved stening, pisket og med højre hånd afhugget. Hendes kæreste er muslim, og hun selv beskrives af vennerne som populær og meget flirtende. Hendes kæreste har ikke noget alibi, og så er den potte ude. Eller sådan kunne det have været, hvis ikke journalist og hovedperson Henning Juul havde interesseret sig for sagen i forbindelse med sit nye job. Han finder til gengæld ud af, at et filmmanuskript som ofret har skrevet sammen med sin veninde giver en nøgle til opklaringen. I hvert fald til opklaringen af et af mordene, for der sker flere mord. En mand bliver dræbt i direkte tilknytning til Juuls interview af ham, og en teenager har tilsyneladende begået selvmord tynget af skyldfølelse. Skønt Henning Juul er oppe i mod en meget velbegavet modstander, reagerer han på alle spinkle uoverensstemmelser og når frem til ikke blot en men flere opklaringer og lige så mange skyldige.

I opklaringsarbejdet indgår overvejelser om parametre som hævn, narkotika og traumer, og der er en fin mordfrekvens, der speeder handlingen op hver gang der er udsigt til stillesiddende artikelskrivning.

I disse tider har enhver opdager personlige vanskeligheder på hjemmefronten udover at være tvunget til at beskæftige sig med andres. Måske for at demonstrere hvad det kræver af guts for at være en god detektiv. Juuls tragedie er tabet af en søn, tungere kan det ikke blive, og det redder hans liv i den sidste dramatiske del af romanen.

Handlingsmættet, god fart, moderat realisme.

 

Birte Strandby

Webbureauet Krogstrup & Hede