|
|
Jón Hallur Stefánsson Pyroman Oversat af Áslaug Th. Rögnvaldsdóttir 352 sider Gyldendal Udgivet: 19.08.2010
Jón Hallur Stéfanssons anden krimi på dansk.
En lille by på den islandske østkyst oplever flere påsatte husbrande. Valdimir rejser fra Reykjavik og sit skæve forhold til en syg kvinde for at opklare forbrydelserne. Hugrún og Thorsteinn er med familien på Gran Canaria, da deres hus brænder ned, og må hastigt afbryde ferien. Der er ikke umiddelbart noget, der antyder at de skulle være mulige ofre for en hævngerning, men senere viser det sig, at datteren Drifa har været kæreste med en dreng, der begik selvmord – præstens søn - angiveligt fordi Drifa gjorde det forbi, moren Hugrún har haft affærer med flere mænd i den lille by, og på et tidspunkt dukker der også narko op på Valdimirs kringlede vej til opklaringen. Men det forklarer ikke, hvorfor præstens hus blev brændt af et par år tidligere, eller hvorfor parketfabrikken pludselig brænder. Der er forbløffende mange hemmeligheder og undertrykt vrede i det lille samfund, og det tager en rum tid at få belyst alle krinkelkrogene i de involveredes komplekse hjerner.
Valdimir er den omhyggelige, metodiske opdager, og i modsætning til andre moderne detektiver har han ikke kaos i det civile liv – han har faktisk ikke rigtigt noget liv udover jobbet.
At denne krimi er islandsk fremgår først og fremmest af navnene. Indholdsmæssigt og hvad angår spændingskurver kunne romanen have været skrevet i ethvert af de nordiske lande. Romanen er rigeligt detaljeret, men personerne er nogenlunde troværdige, spændingskurven i overensstemmelse med de sædvanlige af slagsen og plottet ok. Altså intet særligt nyt under solen, men en jævnt undeholdende krimi lidt over middel.
Birte Strandby |