Get the Flash Player to see this rotator.
Anbefal denne side
Print denne side
Sitemap
Tilmeld nyhedsbrev

 

Bogforlagene udspyr litteratur som aldrig før, og det kan være en kamp at finde netop den bog, der vil bibringe en nogle underholdende sommerferietimer. Heldigvis er kvaliteten høj, og markedet fyldt med gode historier: Annegrete Kraul har skrevet en uhyggelig og underholdende roman En meget lykkelig mand. Det er en tankevækkende og velskrevet debutroman om kunsten at holde facaden ikke uden lighed med Leif Panduros romaner fra halvfjerdserne. Måske er det en roman om en psykopat, eller måske handler det om venlig korruption i dagligdagen, eller om at tilværelsen med alle dens tilsyneladende valgmuligheder i 2010 alligevel ikke lever op til forventningerne om ubegrænset frihed?

Hvis man er til nye strømninger i dansk litteratur kan en eller flere af de følgende overvejes: Man dør kun en gang af Lasse Ernst, Vildnissset af Søren Jessen, Før det sidste af Niels Lund og Morten Kirkskov med Kapgang.

De fire romaner har en mandlig hovedperson, der har været udsat for forældresvigt og i øvrigt er præget af nogenlunde samme familieforhold og plads i socialrealismens økonomiske og følelsesmæssige hierarki. Emnet svigt behandles forskelligt i de fire bøger, som alle er udmærket læsning. Med Jens Blendstrups Bombaygryde er der mere litteratur om den følsomme unge mand - her i militærets tjeneste.

 

Er man til stor udansk litteratur kan anbefales Vejen til Indien af E. M. Forster der med sine vidunderlige fremstillinger af englændere og indere belyser, hvorfor kulturmøder kan blive så problematiske. Dem er der til gengæld ingen af i nobelpristageren Naguib Mahfouz’ Midaqgyden, der fortæller om et lille samfund med dets kloge, dumme, jaloux, begærlige og stolte indbyggere. Begge romaner er genudgivelser, og det gælder også nobelpristageren Pär Lagerkvist og hans Det evige smil – en stor fortælling i en lille bog. Og bogens konklusion om meningen med livet er ikke mindre aktuel nu.

 

Til de mere traditionelle hører Juan Gómez-Jurado, der med Forræderens mærke har skabt (endnu) en spændingsroman med afsæt i 2. verdenskrig, heltinden er jøde, fætteren nazist og plottet hektisk Hollywood.
 

Den femte dag er en klimathriller, det internationale gennembrud for Frank Schätzing, og solgt til filmatisering i Hollywood.

Det er Nature Strikes Back med spænding som i halvfjerdsernes katastrofefilm, blot langt mere effektfuld begyndende med stilfærdig dramatik og små antydninger, indtil de sære hændelser tager til uden at røbe, hvem modstanderen er. Katastrofescenerne er formidable, og generelt er det et drøn af en spændingsroman.

 

I sammenligning virker Boyd Morrisons Arken mere ordinær: Her er der igen en skurk, der vil sende menneskeheden i døden og skabe en ny verden med særligt udvalgte efter Noahs ark-princippet. Han er – naturligvis – intelligent og omhyggelig i sin planlægning. Hans medhjælpere er jægersoldater, minører og alle enten kamikazeagtigt fanatiske eller skruppelløse. Heldigvis er verden begavet med en helt, der muligvis kan redde menneskeheden, og det udvikler sig til et intenst, eksplosions- og mordkrydret kapløb mellem det gode og det onde. Romanen er ikke specielt godt skrevet, men det forhindrer ikke, at det heftige forløb er vidunderligt action-, spændings-, biljagt- og eksplosionsmættet.

 

På den kvindepolitiske front sker der også noget. Blandt andet har Iben Albinus skrevet Da Sex and the City ændrede verden. Sjovt nok beviser hun i løbet af bogen, at TV-serien netop ikke har forandret verden, men måske er et produkt af en verden i forandring. Så det kniber med argumentationen, men det forhindrer ikke bogen i at komme med rigtigt mange spændende og uudforskede indslag om kvindens plads i samfundet.

 

En anden revolutionerende er Leny Malacinski med Den dag, jeg opdagede, jeg var undertrykt, der beskæftiger sig med kønspolitik i blandt andet Norge.

Emnet er interessant og den såkaldte ligestillingspolitik gennemhulles som en si. Forfatteren har anlagt den uvidendes spørgende holdning lidt i lighed med Michael Moores måde at lave film på. Det afslører megen hykleri på området, og emnet er tilstrækkeligt humoristisk angrebet til at gøre det ud for underholdning.

 

Og til slut en lille bog om hvordan man kan ændre verden, selv om man pr. definition hører til de magtesløse. Det er Sirile Gentlemen søges af Karin Brunk Holmqvist, der med romanen besvarer flere af tilværelsens store spørgsmål:

Hvad sker der, når man generer to søde, ældre damer?

Hvem kommer man i kontakt med, når der i kontaktannoncen står sirile gentlemen søges?

Kan kommunale embedsmænd effektivt afpresses til at ændre lokalplanen?

 

Hyggelig og opbyggelig læsning.
 
Birte Strandby
Webbureauet Krogstrup & Hede