|
|
Ann Rosmann Fyrmesterens datter Oversat af Rikke Toft Kleemann 299 sider Forlaget Punktum Udgivet: 27.05.2010 Kriminalroman solgt til udgivelse i foreløbigt fire lande, og det kan man godt undre sig over. Der er ganske vist masser af plot og handling, men man skal holde tungen lige i munden for at holde styr på de mange personer og deres forskellige projekter, der er umådeligt sindrige og ikke alle lige vedkommende. Der er flere steder undervejs, der ikke virker overbevisende: Det vil nok være nyt for ansatte i handelsflåden at høre om kaptajnen, der banker rust sammen med matroserne - eller hjælper til i kabyssen. Kan man i en snæver vending nå at strikke en lang besked i morsetegn i et halstørklæde, og hvor og hvordan får man fremstillet et ror i guld – en proces der i romanen er klaret i en enkelt sætning? Bogen rejser masser af andre spørgsmål: Kan søsteren overgå de andre i status, er Sara meget syg eller er hun forelsket, er Siri morder på grund af risikoen for at blive enlig mor, kan Göran virkelig ikke finde ud af at købe ind, og hvad laver Markus egentligt i romanen? Handlingen begynder med fundet af et lig. Karin er efterforsker – i god svensk tradition med egne problemer i bagagen – og ligets identitet er i øvrigt problematisk for flere. Der kommer mere død senere, flugt fra en kz-lejr og kampen om en eftertragtet guldlast, men ellers holdes tempoet med synsvinkelskift, der reducerer læserens chance for overblik, og Karins sammenblanding af arbejde og fritid, mordgåder og rejegilder. I slutningen afklares alting – hurtigt. Der er flere gode optakter, men personerne er stereotypisk barnlige og handlingen er rodet. Birte Strandby |