Kristina Ohlsson

Askepot

Oversat af Lilian Kingo

407 sider

Modtryk

Udgivet: 21.05.2010

 

Krimidebut skrevet i overensstemmelse med de for tiden herskende standarder for socialrealistiske svenske (danske, norske, islandske) krimier.

 

Det lille opdagerteam hos kriminalpolitiet består af ankermanden Alex, Fredrika der er akademiker og tilsyneladende uden talent for den verden, hun nu befinder sig i, Peder der er nybagt familiefar med udlængsel og Ellen, kontormedarbejderen, der muligvis har fået en ny mand i sin tilværelse. Det er relevant i sammenhængen, fordi de tre fra teamet gennemgår en udvikling under opklaringsarbejdet.

 

Det er en let læst bog, synsvinklen følger såvel de fire politifolk som morderens ofre – dem der ikke dør øjeblikkeligt. Indlevelsen er overbevisende, og skiftene mellem den sunde fornuft, her politiet og den syge hjerne, holder gang i romanen. Kun de sidste halvtreds sider bliver politiarbejdet tungt og langsommeligt. Opklaringen lader vente på sig, og forfatterens valg af morder er ikke helt optimalt. Måske kunne man have håbet på mere gennemførte forklaringer på de syge handlinger.

 

En lille pige forsvinder, bortført fra toget. Ingen har tilsyneladende set noget, og umiddelbart er faren, separeret og voldelig, den oplagte gerningsmand. Ikke mindst da man finder børnepornografiske billeder og mails til og fra en gruppe pædofile i hans computer, er der grund til at tro, han er involveret. En fejlslutning der koster et liv. Senere forsvinder en baby. Umiddelbart er der ingen sammenhæng mellem de forsvundne børn, men det er der mellem deres mødre. Ganske vist en søgt forbindelse, men med en tilstrækkelig psykopatisk indsigt mødes enderne alligevel, og Ellen kan ånde lettet op og overveje sin fremtid med en mand, der har relativt god samvittighed.

 

Birte Strandby