Rosinante

Udgivet: 15.04.2010

 

I Yemen er det at være kvinde som at være en sten i skoen...

 

Citat der sammenfatter en stor del af oplevelsen af forfatterens rejse i Yemen. For en ting er at følge i de berømte danskeres fodspor og opleve de steder, de oplevede. En anden ting er at gøre rejsen som kvinde i et land, hvor kvinder egentligt bare bør blive hjemme og passe børnene – eller som en ung lægestuderende, Hamid, siger:

 

Engang troede man heller ikke, at kvinder kunne køre bil. Men det kan de da?

 

Det første Nina Rasmussen er nødt til at anskaffe på sin rejse er en balto – en overfrakke, der skjuler alle former. Ubekvem i 35 graders varme men nødvendig, hvis man ikke vil påkalde sig alt for megen opmærksomhed.

 

Men bortset fra et forældet kønsrollemønster er det en rejse i særklasse. Der er ganske vist lopper i sengetøjet, men de flytter ikke med, og der er stadigt ruiner efter de bygninger Carsten Niebuhr havde besøgt. Forfatterens rejsemåde med bus og bag på motorcykel – til stor overraskelse for yemenitterne – bringer hende i kontakt med mange mennesker, blandt andet bor hun hos lokale i Mokka og deltager i et bryllup i Saana – et traditionelt muslimsk bryllup, hvor mænd og børn fester i gaderne og kvinderne indenfor. Hun møder mange tiggere og stor fattigdom men også stor venlighed hos det evigt khat-tyggende folkefærd.

 

Oplevelser og risici formidles omtrent som i rejseberetningen Direktøs (bogvægten.dk 2009). Der er fine farvebilleder og den personlige, åbne fortællestemme giver en god oplevelse, selv om læseren ikke nødvendigvis præsenteres for banebrydende nyt.

 

Birte Strandby