Carin Gerhardsen

Dukkebarn

Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt

340 sider

People’s Press

Udgivet: 08.04.2010

 

Carin Gerhardsens anden krimi om politiholdet fra Hammarby med Petra og Sjøberg i hovedrollerne.

 

Det er en spændingsmættet roman med flere forskellige forløb og et større udvalg fra forbryderpaletten fra pædofili til mord. Udover naturligvis psykisk terror, der viser sig at blive mere effektiv, hvis det følges tæt af ordinær vold. Der er dels de grusomheder, der allerede er til stede, og dels er der yderligere et mere makabert potentiale. Det uhyggelige sniger sig også ind i politiets privatliv, der i al almindelighed omfatter voldtægt, chikane og prostitution.

 

Handlingen er i grove træk som følger: Petra finder et spædbarn i en busk og dets døde mor på en legeplads. Der er ikke nogen identifikation, og efter en del forespørgsler kan det fastslås, at der også findes et ældre barn, men ingen ved hvor. Søstrene Jennifer og Elise har gang i noget med fester og druk. Det bliver fatalt for dem begge, men måske er det den forkerte der dør. Socialrealismen er stærkt tegnet af Joakim og hans syge familie. Uskylden og godheden repræsenteres af en treårig pige, der vågner op i en tom lejlighed, og så af Barbro, der kæmper en brav kamp imod tilsyneladende uinteresserede – og i hvert fald ukoordinerende og kritisable myndigheder.

 

Romanen er proppet med spændingskurver og kriminalitet i en grad der lægger en solid afstand til den realistiske krimi, og det helt traditionelle – og trivielle - politiarbejde er reduceret til et minimum. Der er enestående gengivelser af for eksempel enhver forældres værste mareridt om barnet der efterlades alene.

 

Solid spænding og ingen løse ender i slutningen

 

Birte Strandby