|
|
Preeta Samarasan Aften hele dagen Oversat af Bente Kastberg 432 sider Gyldendal Udgivet: 12.05.2010 Debutant med overblik og udsyn En lille bid familiekrønike set fra seksårige Aashas side. I løbet af kort tid mister hun sin bedstemor, tjenestepigen Chellam sendes hjem for en mystisk forbrydelse, hun ikke har begået, Aashas storesøster Uma rejser til Columbia University, og Aasha er tilsyneladende den eneste i familien, der kan se spøgelserne i huset, herunder den nyligt afdøde bedstemor. Tilværelsen krydres desuden af forældrenes dårlige ægteskab, der er grundlagt på adskillige misforståelser – ikke mindst fra farens, Appas, side: …hvis man kryderede Appas trang til det aparte med et stænk af det forbudte og tilsat en knivspids offentlig misbilligelse, var han fuldkommen solgt. Han har giftet sig under sin stand, hvad hans mor, Putaai, på intet tidspunkt undlader at nævne både i og udenfor familiens kreds – og hvis hans lugtesans havde været bedre, var resultatet måske blevet et andet... Malaysia er i krise, og det kommer til blodigt opgør mellem kinesere og malajer, hvilket yderligere sætter familien og dens utallige personlige kriser i relief. Samarasan minder på mange måder om Kiran Desai (The Inheritance of Loss), og begge de damer synes at aspirere til litterære sværvægtere, hvilket på ingen måder hæmmer formidlingen af de meget levende billeder af et Malaysia i krise (1980) og en familie i opløsning. Det er en fremragende roman, men det er også en meget anderledes fortælling om et folk og en kultur. Men trods teoretikeren McLuhans henvisninger til at man ikke kan kapere mere end 10% nyt, og denne roman må være på grænsen for mere nordiske kulturer, er det alligevel fascinerende og dybt medrivende læsning. Birte Strandby |